Vintervejr koster trafik over Øresund

Biltrafikken over Øresundsbroen mellem København og Malmø faldt med 2,9 procent i første kvartal af 2010.

Broens administrerende direktør, Caroline Ullman-Hammer, vurderer, at den kolde vinter har spillet ind.

- Den hårde vinter har afskrækket mange fra at tage bilen over Øresund. Og den dyre svenske krone har medført, at færre danskere er kørt til Skåne for at shoppe og hygge, siger direktøren.

På Storebæltsbroen har vintervejret også betydet et fald i trafikken. Udviklingen er dog vendt begge steder, efter at sneen er smeltet.

/ritzau/

Færre tog bilen over Øresundsbroen i første kvartal af 2010.

Offentliggjort Sidst opdateret