Natten til torsdag blev store dele af landet dækket af sne. Mange steder fyger det, og flere veje er "lumske", fordi der ligger op til et par centimeter sammenkørt is under snedækket.
Værst er situationen på Fyn, hvor politiet fraråder al unødvendig kørsel indtil middag, hvor sneberedskabet forhåbentlig har fået ryddet vejene.
- Det sner stadig. I Odense har vi fået 40 centimeter sne i løbet af natten, men på Fynshoved er der faldet mellem en halv og en meter sne. Det er frygtelig glat og det fyger, siger vagtchefen hos Fyns Politi i Odense.
Politiet i Syd- og Sønderjylland fraråder torsdag morgen al unødig kørsel i den østlige del af området. Der er sne, fygning, og flere biveje er lukket.
Sydøstjyllands Politi i Horsens oplyser, at de fleste veje kan passeres, men at der skal udvises stor forsigtighed. Det fyger, og mange småveje fyger til lige så snart, som de er blevet ryddet.
Hos Østjyllands Politi i Århus fortæller vagtchefen, at der er faldet en del sne. Også her danner blæsten driver. Værst er situationen syd for Århus. Mange steder er der op til to centimeter is under sneen, og omkring Skanderborg kan flere af de mindre veje være meget vanskelige at passere.
Det ser rimeligt ud i Nordjylland, men da der også her er is under sneen, tilrådes forsigtig kørsel. Værst ser det ud i Østhimmerland, hvor en række mindre veje fyger til.
I den øvrige del af landet skal der køres med forsigtighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie