Vittigheder om jøder og sorte giver betinget fængsel
Landsretten i Viborg kommer til samme konklusion som byretten i Holstebro.
Vestre Landsret straffer mandag en mand for at have bragt forhånende vittigheder om jøder og sorte.
Sagen har allerede fået en del opmærksomhed, og flere udtalte sig om sagen i forbindelse med byrettens afgørelse.
Mandag kommer Vestre Landsret ligesom Retten i Holstebro frem til, at en lang række udsagn under overskrifterne "Jøde jokes" og "Neger jokes" en overtrædelse af straffeloven.
I alt 50 udsagn er ifølge landsretten nedværdigende og forhånende udtalelser og i strid med straffelovens såkaldte racismeparagraf.
Den beskytter grupper af personer mod at blive forhånet eller truet eller nedværdiget netop på grund af deres hudfarve, tro og andre forhold.
Straffen lyder på syv dages fængsel. Straffen gøres betinget. Præcis samme straf nåede byretten frem til i april sidste år.
I landsretten har seks dommere afgjort sagen. Tre er jurister, og tre andre er lægdommere. Ligesom i byretten kunne de ikke opnå enighed.
Fem af de seks har stemt for at dømme den tiltalte, den 28-årige Azad Sadon Fadil Habib.
Den sidste ville frifinde af flere grunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned