Mænds vold mod kvinder koster årligt samfundet en halv milliard kroner.
Det er resultatet af en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed over omkostningerne for blandt andet arbejdet for politi, domstole, fængselsvæsnet og kvindecentre.
Udgiften for samfundet er i gennemsnit 65.000 kroner per voldsramt kvinde, som enten opsøger politiet eller skadestuen.
Instituttet kan ikke sætte præcise tal på omkostningerne for de voldsramte kvinder personligt. Men der er tale om "et markant tab i helbredsrelateret livskvalitet og i forventede, gode leveår".
- Det skønnes, at voldsudsatte kvinder kan forvente knap tre år flere leveår med langvarig, belastende sygdom end andre kvinder, og at deres forventede restlevetid er markant kortere end ikke voldsudsatte kvinders, står der i rapporten.
Undersøgelsen omfatter 20.482 kvinder i alderen 16-64 år, som i perioden 2002-2005 har politianmeldt vold, er døde af vold eller har kontaktet skadestuen som følge af vold.
I perioden 2002-2006 er mellem 8 og 22 kvinder døde som en direkte følge af vold. Instituttet skønner, at omkring 70.000 danske kvinder hvert år udsættes for vold en eller flere gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde