Regnvejret lørdag aften og natten til søndag i Københavnsområdet når ikke ligefrem rekorden fra 1931, men det var voldsomt.
Sådan lyder det fra vagtchef hos DMI Klaus Larsen, der ikke kan sætte årstal på, hvornår Danmark sidst fik lige så meget regn.
- Men det er sjældent, vi når op på så store og voldsomme mængder, siger Klaus Larsen, der uddyber:
- Måleren i Sjælsmark viser 92 mm, mens mere uofficielle regnmålere er oppe på 116 mm. Dermed er der fortsat et stykke vej op til de 169 mm på 24 timer, der faldt i 1931, siger Klaus Larsen.
DMI havde ikke på forhånd varslet det voldsomme regnvejr, der faldt over København og nord for hovedstaden, og derfor måtte Falck hasteindkalde ekstrapersonale i takt med, at danskerne ringede om oversvømmelser i kældre.
- Det kom bag på os, og vi havde derfor ikke på forhånd indkaldt ekstrapersonale, siger kommunikationsdirektør hos Falck Louis Honoré, der dog ikke vil kritiserer DMI for de manglende varslinger.
- Jeg går ud fra, at de gør deres arbejde så godt, det er muligt, siger han.
Ifølge vagtchef Klaus Larsen havde DMI regnet med, at det voldsomme regnvejr kun ville ramme Sverige.
- Derfor havde vi ikke varslet det, siger han og tilføjer:
- Meteorologi er jo et af de steder, hvor det er lettest at være bagklog.
Søndagen bliver mere fredelig vejrmæssigt med sol og op til 20-25 grader. Dog kan der komme lidt regn hen på eftermiddagen og aftenen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker