Voldsom stigning i antal kræfttilfælde de kommende år
Foto: Ditte Valente /Scanpix
Ditte Valente /Scanpix
I de kommende 12 år vil antallet af kræfttilfælde i Danmark stige med over 50 procent.
Det viser nye tal fra den nordiske kræftdatabase NORDCAN, ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Alene i år vil 37.000 danskere få diagnosen kræft mod 34.500 i 2011. I 2026 vil det samlede antal kræfttilfælde i Danmark nå næsten 52.000
Nu har sundhedsvæsnet to opgaver foran sig, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
- Sundhedsvæsnet må nu berede sig på at øge kapaciteten, både så der er plads til at lave diagnostik, og til at behandle de kræftpatienter, der kommer i de kommende år, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen og fortsætter:
- Det andet er, at vi må gøre alt hvad vi overhovedet kan for at afbøde det her, så der ikke kommer så mange tilfælde, altså vi må sætte alt ind på forebyggelse, siger han.
Ifølge Leif Vestergaard Pedersen skyldes stigningen først og fremmest, at danskerne bliver ældre og ældre. Oveni kommer de livsstilsfaktorer, der øger vores risiko for kræft, som for eksempel overvægt, alkohol og ikke mindst rygning.
- Det er nu, at effekten af en dårlig livsstil virkelig sætter ind, siger Leif Vestergaard Pedersen, og henviser til, at eksempelvis antallet af tilfælde af lungekræft blandt kvinder vil stige med hele 18 procent alene indenfor de næste tre år.
- Det skyldes altså, at kvinderne, når vi går tilbage i tiden, startede med at ryge, og nu ser vi altså effekten ved en markant forøgelse af lungekræften blandt kvinder, siger han.
Flere end 235.000 danskere lever ifølge Kræftens Bekæmpelse med kræft lige nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde