I 45 af de 54 kommuner, hvor der er indgået forlig om næste års budget, er der lagt op til nedskæringer på folkeskolen.
Når tallene lægges sammen, kommer de samlede besparelser i de 45 kommuner til at lyde på 376 millioner kroner.
Tallene fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening (DLF). Foreningens kredse har indsamlet tallene i de enkelte kommuner.
Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, siger, at der er tale om historisk store nedskæringer.
- De kommer efter en periode, hvor folkeskolen siden 2002 har fået færre penge til normalundervisningen. Det stemmer dårligt overens med regeringens ambitiøse planer for folkeskolen, konstaterer hun.
7 af de 54 kommuner, som lærerforeningen har været i kontakt med, siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt budgettet for 2011 samlet set indeholder besparelser inden for folkeskolen.
Fra to kommuner lyder tilbagemeldingen "ved ikke".
Danmarks Lærerforening gør opmærksom på, at budgetterne formelt set først skal være endeligt vedtaget den 15. oktober. Frem til denne dato kan politikerne ændre i de indgåede forlig.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde