Filminstruktøren Lars von Trier har hyret den tidligere teaterdirektør for Gasværket, Jon Stephensen, til at promovere sin næste film "Melancholia".
Det oplyser direktør Peter Aalbæk fra filmselskabet Zentropa, der droppede Jon Stephensen efter kun ni timers ansættelse.
Ifølge Ekstra Bladet havde Peter Aalbæk ikke drøftet ansættelsen af den kontroversielle eksdirektør med alle i Zentropas top, og flere topfolk blev rasende, da de hørte om beslutningen. De stærkt utilfredse tæller ifølge avisen blandt andre filminstruktør Susanne Bier, der ligeledes er aktionær i Zentropa.
- Det er med stor beklagelse over for Jon og i ærgrelse på firmaets vegne, at jeg må meddele, at ansættelsen ikke blev til noget på grund af interne forhold på Zentropa, skriver Aalbæk i en pressemeddelelse, som han ikke vil svare på spørgsmål til.
Det var ellers en begejstret Peter Aalbæk, der søndag kunne meddele, at han havde ansat den fyrede teaterdirektør som såkaldt "omverdenschef" med ansvar for at promovere Zentropas film og skabe flere indtægter.
Jon Stephensen blev i november smidt ud som direktør for Gasværket, da det kom frem, at han havde modtaget ikke-godkendte indtægter ved siden af sin direktørløn på ca. 900.000 kr.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde