VTEC-kilde bliver måske aldrig fundet

Det er meget sandsynligt, at laboratorieprøver ikke kommer til at fastslå smittekilden til VTEC-bakterien, der indtil videre har kostet 22 mennesker livet.

Bakterien er nemlig ikke til at spore, hvis den ikke længere er i udbrud, forklarer overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

- Det sker meget tit, at man kommer for sent, når man skal teste og finde sådan nogle bakterier, siger Kåre Mølbak.

Han henviser til, at der er flere tidligere eksempler på udbrud, der med meget stor sandsynlighed var forbundet med bønnespirer, men hvor man aldrig nogensinde fandt bakterien - hverken i bønnespirer eller i produktionsmiljøet

- Så man skal forberede sig på, at man sagtens kan komme i en situation, hvor det er alle de andre data, der skal afgøre mistanken og ikke det bakteriologiske fund, fortsætter han.

Den hovedmistænkte i bakterieepidemien er en økologisk gård i den tyske delstat Niedersachsen, men selvom de tyske myndigheder har meldt ud, at der er stærke indicier mod gården, så er det endnu ikke lykkes at bevise det.

Mandag viste 23 bønnespirer-prøver fra den tyske gård ingen spor af den farlige tarmbakterie, og tirsdag kom en prøve fra en pose bønnespirer fra sidst i april tilbage med samme svar.

Trods det er det dog fortsat sandsynligt, at bønnespirer fra gården i Niedersachsen er smittekilden, lyder vurderingen fra Kåre Mølbak.

- Når andre kilder fortsat peger den vej, så er det formentlig der, det stammer fra, siger overlægen.

Mandag var direktøren fra den tyske gård ude og sige, at han ikke kunne forstå anklagen mod hans bønnespirer, da der ikke er brugt gødning på den økologiske gård, og bønnespirerne gror desuden i vand.

Men det har intet at sige. Bakterien er nemlig i selve de frø, som gården formentlig har importeret. Og derfor er det heller ikke umuligt, at endnu et udbrud kan opstå.

VTEC-bakterien har i høj grad raseret i Nordtyskland, hvor over 2200 personer er blevet syge. I Danmark er 22 ramt af bakterien, heraf har syv fået nyresvigt.

/ritzau/