Den danske billedkunstner Nadia Plesner er blevet frikendt af en hollandsk domstol i en usædvanlig retssag, hvor hendes modpart var det store modehus Louis Vuitton.
Modehuset ville ikke finde sig i, at Nadia Plesner udstillede sit maleri "Darfunica", hvor en nøgen og underernæret afrikansk dreng bærer en taske fra Louis Vuitton over sin venstre arm.
Derfor lagde Vuitton ifølge DR Kultur sag an mod Plesner, som retten i Holland pålagde dagbøder a 37.000 kroner. Men onsdag korrigerede den hollandske domstol sig selv og frikendte billedkunstneren.
Hun slipper nu for at betale sin gæld, der efterhånden var løbet op i over 2,5 millioner kroner. Samtidig skal det franske modehus betale Nadia Plesners udgifter til advokater.
- Jeg er meget overrasket over resultatet, som er 100 gange bedre, end jeg havde regnet med, siger Nadia Plesner til DR Kultur.
Hendes "Darfurnica" er en moderne tolkning af Picassos berømte maleri "Guernica". Det gigantiske maleri er 7,76 meter langt og 3,5 meter højt.
Det skal minde om, hvorledes medierne i vid grad interesserer sig mere for kendisser og modeikoner end for sult og humanitære katastrofer.
"Darfurnica" har siden begyndelsen af marts været udstillet på kunstmuseet Heart i Herning.
Billedet er gengivet på museets hjemmeside, www.heartmus.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker