Vulkan-aske lukker luftrummet over Lolland-Falster
Foto: AP
AP
Hele det danske luftrum lukker torsdag aften på grund af skyen af vulkanaske fra Island. Men allerede torsdag middag har nogle jyske fly forbud mod at flyve.
Ingen fly letter fra dansk grund efter klokken 18 torsdag, fordi skyen med vulkanaske fra den islandske vulkan Eyjafjallajökuld kommer ind over Danmark. Det oplyser Naviair på sin hjemmeside.
Allerede torsdag middag klokken 12 bliver luftrummet over den sydvestlige del af Jylland lukket. Klokken 14 kommer turen til luftrummet over Nord- og Midtjylland, og to timer senere lukker Sydøstjylland, Fyn og Nordsjælland.
Klokken 18 vil hele det danske luftrum være forbudt område for fly, hvilket betyder, at alle fly bliver på jorden.
- Foranstaltningerne er taget ud fra de seneste meteorologiske prognoser, og hvor længe, det varer, er svært at sige noget om. Det afhænger af vind og vejr, oplyser Naviairs pressevagt, Helle Kogsbøll.
Allerede torsdag formiddag var store dele af Nordeuropas luftrum lukket, og derfor har den danske flytrafik været præget af aflysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde