Fire danske fly til Nordnorge og et enkelt til Skotland får ikke lov til at lette fra Københavns Lufthavn torsdag morgen.
Vulkanasken fra den islandske vulkan Eyjafjallajökuld har ramt områderne hårdt og kostet aflysninger af alle fly.
Asken er endnu ikke nået Danmark, og langt de fleste fly ruller ud fra Københavns Lufthavn og letter som planlagt i morgentimerne. Det kan dog ændre sig sidst på dagen.
Og passagererne skal indstille sig på længere flyvetid på bestemte ruter, fordi flyene skal flyve nye veje uden om vulkanasken.
- Lufttrafikken i Nordvestgående retning er påvirket, så de vil blive omfattet. Det betyder, at ruterne er lagt om, siger Helle Kogsbøll, der er pressevagt hos Naviair, der har ansvaret for lufttrafikken i Danmark.
Askeskyen har bevæget sig langsommere, end prognosen ved midnat onsdag pegede på.
Den rammer det danske luftrum i Nordsøen omkring klokken 10 torsdag formiddag, men den når først ind over Jylland først på aftenen.
- Omkring klokken 18 bliver asken udbredt over Jylland, og derefter kan det begynde at påvirke den danske trafik, siger Helle Kogsbøll.
Naviair kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor længe flytrafikken bliver påvirket. Det afhænger af vind og vejr.
Onsdag aften lukkede myndighederne i Oslo på grund af den store mængde lavaaske i luften for flytrafikken i hele Nordnorge nord for Bodø.
Men Naviair oplyser, at Oslo upåvirket sender fly mod syd indtil klokken 10 torsdag formiddag. Derefter kan passagerer muligvis blive ramt af aflysninger.
I London er flytrafikken mere påvirket, og midt på eftermiddagen må endnu flere passagerer blive i Englands hovedstad. Ud på aftenen må lufthavnene helt lukke ned for alle afgange, lyder meldingerne torsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub