WHO-eksperter: Coronasmittede bør isoleres uden for hjemmet
- Under danske forhold er selvisolation i hjemmet eller sommerhus af mange årsager at foretrække, siger faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak i et skriftligt svar til Politiken efter kritik fra eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Trods kritik mener Statens Serum Institut, at det er unødvendigt at flytte coronasmittede ud af hjemmet.
Det er en fatal fejl, når Danmark og andre europæiske lande råder personer med milde symptomer på coronavirus til at isolere sig i eget hjem. For faren for at smitte sine nærmeste er alt for stor.
Sådan lyder kritikken fra eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver Politiken.
Professor på det nationale universitetshospital i Singapore Dale Fisher anser isolation af de syge for det vigtigste tiltag til at bekæmpe coronasmitten. Dale Fisher er ligeledes formand for et ekspertnetværk, der rådgiver WHO om globale sygdomsudbrud.
- Vi kan sige test, test, test igen og igen. Men hvis vi lader folk tage hjem igen, er der ikke megen pointe i det. Vi er nødt til at handle på resultatet af testen, siger Dale Fisher til Politiken.
Det er ikke første gang, at Danmark får kritik fra WHO for håndteringen af coronavirusudbruddet.
Tidligere var det antallet af test, der optegnede uenigheder mellem de danske sundhedsmyndigheder og WHO.
Statens Serum Institut finder - trods kritikken fra WHO - at det er unødvendigt at flytte de coronasmittede ud af hjemmet.
- Under danske forhold er selvisolation i hjemmet eller sommerhus af mange årsager at foretrække. Vi har i epidemiplanen mulighed for at etablere både fælles karantæne og isolationsfaciliteter.
- Det anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke i stort omgang på grund af smitterisiko og af psykologiske og sociale årsager, siger instituttets faglige direktør Kåre Mølbak i en mail til Politiken.
Kåre Mølbak er heller ikke den eneste, som mener, at isolation uden for hjemmet er unødvendigt.
Flere danske forskere taler imod generelt at isolere de syge andre steder end derhjemme.
Mellem argumenterne er, at det strider imod vestlige frihedsbegreber. Men også at WHO's strategi ikke virker på virusset, selv om det var en effektiv strategi mod blandt andet den alvorlige virusinfektion Sars, skriver Politiken.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie