Det fastslår verdenssundhedsorganisationen WHO, der anbefaler at indføre lovgivning, der sikrer røgfri indendørs arbejdspladser.
Tobaksforurenet luft indeholder tusindvis af kemikalier - heraf mindst 250 stoffer, der enten er kræftfremkaldende eller på anden måde giftige.
Allerede i 2004 slog WHOs agentur for kræftforskning IARC fast, at passiv rygning er kræftfremkaldende for mennesker, klassificeret i samme kategori som for eksempel asbest.
Ikke-rygere, der udsættes for tobaksforurenet luft, har 20-30 procent øget risiko for at få lungekræft og 30 procent større risiko for at få hjertesygdomme, i forhold til hvis de ikke blev udsat for røgen.
I Danmark er antallet af mennesker, der udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, faldet, siden rygeloven trådte i kraft i august 2007. Men hver femte arbejder stadig et sted, hvor der må ryges indendørs.
- Det er helt uacceptabelt, at man skal udsættes for en helt unødvendig risiko på arbejdet. Det må selv en inkarneret ryger kunne forstå og gå helt udenfor, når trangen melder sig, siger overlæge Hans Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker