Wilhjelm: Det er ren råddenskab
Vi blev hele tiden aflyttet og overvåget, fortæller det tidligere VS-medlem Preben Wilhjelm. Han er ikke imponeret over PET-kommissionens redegørelse.
- Når min sekretær på Christiansborg løftede telefonrøret for at ringe op, oplevede hun nogle gange, at en stemme i den anden ende sagde "Det er hos Rigspolitiet", hvorefter der hurtigt blev lagt på.
Det tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm fortæller tørt til Kristeligt Dagblad, hvordan hverdagen som venstrefløjspolitiker i 1970'erne var. Han oplevede selv, hvordan PET holdt skarpt øje med mulige samfundsfjender. I går fik han endelig lejlighed til at læse PET-kommissionens redegørelse om, hvorvidt PET handlede imod loven og Folketingets ønske, da tjenesten overvågede og registrerede op mod 300.000 danskere under den kolde krig. Og Preben Wilhjelm er ikke imponeret over kommissionens konklusion.
- De mener, at PET havde politisk rygdækning til den massive registrering, fordi der i september 1968 kom et notat, som gav mulighed for at registrere grupperinger, der var "egnet til at forårsage uroligheder". Men kun to uger efter kom en erklæring fra regeringen, hvor de forbød PET at registrere personer alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed. Det fulgte PET bestemt ikke, men det frikender kommissionen dem så for nu. Og det er meget besynderligt. Jeg var jo del af et fuldt lovligt parti, men alligevel blev jeg overvåget. Det er ren råddenskab, siger Preben Wilhjelm.
Han var en del af ledelsen i VS og sad i Folketinget fra 1975 og ni år frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned