Men nu afviser folkene bag den verdensberømte instruktør, at der er planer om at filme i Danmarks hovedstad. Det skriver Filmmagasinet Ekko i en meddelelse.
- Woody Allen og Letty Aronson har ikke haft nogen møder eller samtaler om at filme i København. Det er en smuk by, men de har ingen planer om at lave en film dér, siger Ashton Fontana på vegne af Woody Allen til Ekko.
Politiken kunne ellers lørdag fortælle, at producer Per Holst fra Asta Film lå i forhandlinger med mesterinstruktørens søster, Letty Aronson, der har produceret alle Woody Allens film i Europa.
Per Holst sagde, at han luftede idéen første gang over for nogle af Woody Allens samarbejdspartnere under filmfestivalen Berlinalen i den tyske hovedstad i sidste måned.
Og med midler fra Københavns Filmfond ville hovedstaden stå med særdeles gode kort på hånden, fremgik det. Ifølge Politikens oplysninger ville filmen koste omkring 100 millioner kroner.
Hverken Per Holst eller projektleder for Københavns Filmfond, Ulrik Bolt Jørgensen, vil forholde sig til, at Woody Allens film alligevel ikke skal laves i landet.
- Jeg kan sige det med det samme: Jeg har ingen kommentarer, og jeg er ked af, at der er kommet noget ud om det. Men jeg har ingen kommentarer til det, siger Per Holst til Ekko.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned