WWF: Vælg miljørigtige fisk via smartphonen

Derfor har Verdensnaturfonden valgt at lancere en fiskeguide samt hjemmesiden hvaforenfisk.dk, der kan læses på mobiltelefonen, når danskerne køber ind.

- Vi vil gerne påvirke leverandører, supermarkeder og forbrugere til at ændre forbrugsmønstrene, så danskerne i højere grad køber fisk, der er fanget på en måde, der ikke skader naturen så meget, fortæller Iben Rathje, fiskepolitisk medarbejder hos Verdensnaturfonden.

Verdensnaturfonden har inddelt fiskene på tre lister - grøn, gul og rød - alt efter, hvordan fangsten af dem påvirker miljøet.

Ifølge WWF kan fiskene på den grønne liste spises med god samvittighed, mens forbrugerne skal være kritiske over for dem på den gule og overveje at holde sig fra fiskene på den røde liste.

13 af de arter WWF har på den røde liste kommer fra overfiskede bestande eller kan være fanget eller opdrættet på en måde, der ødelægger havmiljøet. Det gælder blandt andet jomfruhummer, pangasius, flere torskearter, tun, tigerrejer og ål.

Kun 11 arter er fra bestande, der har det godt og er fanget eller opdrættet med omtanke for havmiljøet, hvilket placerer dem i den grønne kategori over fisk, som forbrugerne kan spise løs af. Det gælder blandt andet Alaska-laks, sild, dansk opdrættet regnbueørred og østers.

Men ifølge Iben Rathje, ville nogle af fiskene på den røde liste hurtigt kunne rykke over på enten den gule eller grønne liste.

- Det er ikke alle på den røde liste, som er truede. Det handler om måden, de bliver fanget på, der ødelægger havmiljøet. Hvis man holder igen med trawlfiskeriet eller får beskyttet de områder, hvor der er vigtig natur, så ville man beskytte naturen og sørger for, at fiskene kunne brede sig, forklarer hun.

Verdensnaturfonden inddeler fiskene ud fra en samlet "bæredygtighedsvurdering". Vurderingen bygger på, hvordan de enkelte arter og bestande har det. Men også hvordan og hvor fiskene er fanget.

Til sådan en vurdering anvender Verdensnaturfonden ifølge organisationen "de seneste tilgængelige videnskabelige data fra fiskeri- og marinebiologiske forskning- og rådgivningsinstitutioner" - eksempelvis Det Internationale Havundersøgelsesråd, Ices, og Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation, Nafo.

/ritzau/