Moderskibet inden for public service har netop underskrevet en aftale med produktionsselskabet Blue om X Factor sæson seks i 2013.
- Vi er virkelig glade for, at vi igen i 2013 kan give danskerne X Factor. Og det er lykkedes os at gøre X Factor til et af de største kulturelle fællesskaber, vi har i Danmark, siger DR1's kanalchef, Lotte Lindegaard, og fortsætter:
- DR1 har en ambition om både at samle danskerne om de store, væsentlige samfundsmæssige dagsordener, men i lige så høj grad om vores underholdning.
2,2 millioner danskere fulgte med, da finaleshowet blev vist på tv med 17-årige Ida Madsen som vinder. 4000 tilmeldte sig sidste sæsons konkurrence om at vinde X-factor.
DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er ikke er i tvivl om, hvad årsagen til X Factors succes er.
- X Factor etablerer et rum, hvor alle kan mødes og diskutere, hvad talent er. Om dommerne går over grænsen, om musikvalget er for specielt, og hvem der bør vinde, siger han.
Samtlige X-factor dommere har meldt ud, at de ikke ønsker at fortsætte i næste sæson, men hvem der skal være dommer i den nye sæson, kan underholdningschefen ikke fortælle om.
Første skridt på vejen mod at blive Danmarks nye stjerne i 2013 er en precasting, der finder sted i både Aarhus og København i efteråret 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde