Mads Moldt havde selv skrevet sin finalesingle, "Clingy", som han sang foran de hujende publikummer i det fyldte studie. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den 16-årige nykårede X Factor-vinder, Mads Moldt, har lige fået en pladekontrakt. Men nu gælder det skolen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er en overvældet og næsten mundlam 16-årig skoleelev, der fredag aften har vundet "X Factor" anno 2022.
Mads Moldt vandt overlegent årets udgave af programmet foran de to færinger Kári M. Fossdalsá og Tina Mellemgaard.
- At det sker er helt vanvittigt. Det er dejligt og sjovt, jubler den nykårede vinder.
Selv om Mads Moldt som den eneste deltager i årets "X Factor" har undgået farezonen, og helt fra begyndelsen var bookmakernes favorit til at snuppe titlen og trofæet, havde han ikke turdet regne med sejren.
- Jeg har svært ved at forstå det. Men det er fedt, lyder det fra ham.
Annonce
Det unge talent havde selv skrevet sin finalesingle, "Clingy", som han fremførte foran de hujende publikummer i det fyldte studie i Brøndby.
Det gav ham 59,1 procent af seernes stemmer, som førte til præmien på en pladekontrakt.
- Jeg er glad for, at Thomas Blachman, min gode ven, tror på mig, lyder det fra den nykårede X Factor-vinder, Mads Moldt, som havde dommerveteranen som musikalsk mentor. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Mads Moldt har skrevet en del andre sange end "Clingy". Men om det er dem, han skal udgive på Universal Music, har han endnu ikke gjort sig nogen tanker om.
- Jeg har nogle idéer hist og her. Men jeg tror bare, jeg tager det, som det kommer. Jeg har ingen planer, siger han.
Først skal han dog hjem i seng og så holde påskeferie, fortæller han.
Efter fire måneder i København skal han tilbage til familien i Nordjylland og færdiggøre sin 9. klasse. Hvad der skal ske efter sommerferien, ved han endnu ikke.
- Det er lang tid siden, at jeg har boet hjemme, men det bliver nok også dejligt at få lidt ro på igen, siger Mads Moldt.
Ifølge Mads Moldts musikalske mentor, Thomas Blachman, er der dog alt andet end ro i den unge X Factor-vinder.
- Når man har så meget ild i røven og så meget talent, så tro mig, så kommer der til at ske noget rigtig godt for ham, siger Thomas Blachman om Mads Moldt.
Mads Moldt har imponeret dommerne i "X Factor" med sit sangtalent, sin musikalitet og sin performance. Hvor det kommer fra, ved han ikke, men det er i hvert fald ikke kommet ind med modermælken. - Jeg tror bare, det har været min egen interesse, som er opstået for det, og så er jeg bare begyndt derfra, lyder det fra Mads Moldt, som også spiller saxofon og guitar. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Han tror ikke, at Mads Moldt bliver ramt af den såkaldte X Factor-forbandelse, hvor vinderne ryger hurtigt ud i glemslen.
Annonce
- Mads er parat til at gå direkte ud og lave sin egen musik og styre det hele selv, være højrøvet og pissearrogant og bare vinkle tingene på sin egen måde. Han er supercool. Ham kan man ikke fucke med, lyder det fra Thomas Blachman.
Kommer det alligevel til at ske, står Thomas Blachman klar i kulissen.
- Jeg skal nok sige til ham, hvis han er ved at stille sig op et eller andet sted, man ikke skal stå, lyder det fra X Factor-nestoren.
- Vi har en særlig kontakt. Det er meget, meget sjældent, det sker for mig med X Factor-deltagere. Men jeg føler en særlig omsorg for ham.
TV 2 har allerede åbnet for tilmeldinger til "X Factor" 2023.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde