Yahya Hassan: Jeg blev jagtet med kniv i Palæstina
Kulturudveksling og digtoplæsning var grunden til, at den unge danske digter Yahya Hassan netop har tilbragt en uge i den palæstinensiske hovedby Ramallah.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Men ifølge Berlingske fik besøget en kedelig afslutning, da Yahya Hassan natten til tirsdag måtte flygte fra en gruppe mænd. En af mændene havde en kniv, fortæller Yahya Hassan til avisen.
- På vej ind til et spisested gik jeg forbi en bil med fire-fem voksne mænd. Da jeg er omkring fem meter fra dem, spørger én på arabisk, om jeg er "Yahya fra Danmark", siger Yahya Hassan til Berlingske.
Da han svarer ja, står en mand ud af bilen og slår ud efter ham. Yahya Hassan når at afværge og løber væk.
- Heldigvis er jeg jo yngre og lidt hurtigere end dem. Da jeg ser mig bagud, kan jeg se, at manden jagter mig med en kniv, og jeg kan høre, at deres bil bliver startet, men jeg kom væk fra dem, siger han.
Yahya Hassan understreger, at han er blevet gæstfrit modtaget i Palæstina under sit ophold, og at han uden problemer har kunnet diskutere sine digte, der blandt andet indeholder skarp kritik af religiøst hykleri.
Annonce
Men overfaldet var ifølge Yahya Hassan religiøst betinget.
- Manden, der slog ud efter mig, kaldte mig vantro og bandede, så det var noget religiøst.
- Jeg har ikke et behov for at kalde dem hverken terrorister eller fundamentalister, men tænker bare, at de er uvidende og vil forsvare deres religion på en forkert måde, værne om deres identitet på en forkert måde, siger Hassan.
Yahya Hassan var i Palæstina som deltager i et projekt fra Det Danske Hus i Ramallah, Pen og Den Sorte Diamant. Han deltog i en forfatterudveksling og den palæstinensiske forfatterfestival PenPal.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker