Yderkommuner sløjfer bopælspligten for at lokke folk til

Lige nu står mere end 75.000 helårshuse ubeboede rundt omkring i landet. Mange af dem har stået tomme længe, og det forsøger flere kommuner nu at gøre noget ved.

Langt størstedelen af kommunerne svarer i en rundspørge, som DR har lavet blandt de 63 yder-, land- og mellemkommuner, at de har sløjfet bopælspligten. Dermed kan helårsboligen bruges som fritidshus.

- Det er et godt redskab i den situation, vi er i nu med kæmpe overkapacitet af boliger i landdistrikterne og de mindre byer, siger professor Anne-Mette Hjalager, der forsker i landdistrikternes muligheder for bosætning, til DR.

I rundspørgen svarer fire ud af fem kommuner, at de enten tilbyder flexboligstatus på helårsboliger - eller at de ikke håndhæver boligreguleringslovgivningens krav om bopælspligt.

Når et helårshus får flexboligtilladelse, kan det bruges som fritidshus.

Risikoen ved at omgå bopælspligten er, at det kun tiltrækker liv i ferieperioderne. Størstedelen af flexboligejerne vælger da heller ikke at flytte til deres flexbolig, bekræfter Anne-Mette Hjalager over for DR.

Men det skaber mere liv i husene, understreger hun:

- Så længe der er en overkapacitet på boligmarkedet, er det et godt redskab. Og det er jo sådan, at den demografiske udvikling i landdistrikterne går den modsatte vej af, hvad vi egentlig gerne så.

Bopælspligten betyder, at ejeren af en helårsbolig skal sørge for, at boligen er beboet. Det betyder, at man skal bo i boligen mindst 180 dage om året.

Ejendomme, der er til salg eller under renovering er ikke omfattet af bopælspligten.