Yderligere 400 patienter tilbydes hiv-tjek
Yderligere 400 patienter bliver tilbudt undersøgelse for hiv efter en smitterisiko på Slagelse Sygehus. Der er tale om medicinske patienter, der har været indlagt til undersøgelse i tarmen.
Nogle af disse er muligvis blevet undersøgt med instrumenter, der er blevet rengjort i en defekt vaskemaskine, der også har været skyld i risiko for smitte med hiv og leverbetændelse for 719 kirurgiske patienter, siger lægefaglig vicedirektør Vagn Bach:
- Ved en ekstra gennemgang er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke med 100 procents sikkerhed kan udelukke, at nogle få medicinske patienter kan være blevet undersøgt med skorper, der har været rengjort i den pågældende vaskemaskine.
Han understreger, at det er en lille del af de 400 patienter, men for at være på den sikre side tilbydes alle medicinske patienter, der har været indlagt til undersøgelse i tarmen i perioden 1. juli 2011 til 6. marts 2012 et ekstra tjek.
Cirka halvdelen af de 719 kirurgiske patienter har allerede henvendt sig til sygehuset, og her er der ikke konstateret smitte hos nogen af de undersøgte patienter, siger vicedirektøren.
- Den sidste halvdel forventer vi svar på løbende efterhånden som de henvender sig, lyder det fra Vagn Bach.
Samtlige 719 kirurgiske patienter, der var blevet undersøgt med et instrument, der var blevet rengjort i den defekte maskinen, blev indledningsvist tjekket for bakterier i blodet, fordi det er den mest sandsynlige smitte.
Ingen af patienterne havde bakterier i blodet.
Også de 400 medicinske patienter er blevet tjekket for bakterie i blodet. Heller ingen af de medicinske patienter er blevet smittet med en bakterieinfektion.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde