Yderligere fire mennesker er smittet med listeria
Antallet af smittede med listeria-bakterien fortsætter med at stige. Statens Serum Institut oplyser fredag, at yderligere fire mennesker er fundet smittet med bakterien. Dermed er antallet af smittede nu oppe på 28, heraf er de 13 døde som følge af smitten.
Statens Serum Institut oplyser, at de fire nye tilfælde kan føres tilbage til præcis den bakterie, der er sporet tilbage til kødpålæg, der blev trukket tilbage i sidste uge. Udbruddet stammer fra fødevarevirksomheden Jørn A. Rullepølser.
- Det er forventeligt, at vi stadig ser nye listeriatilfælde, for der går noget tid, fra man bliver smittet, til man bliver syg med listeria. De fire nye patienter er alle en del af udbruddet og er alle smittet, før tilbagetrækningen af kødpålæg, siger Steen Ethelberg, Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut får løbende information om flere listeriatilfælde, ligesom nye prøver sendes til afklaring om, hvor de stammer fra. Det forventes, at der vil være nye resultater midt i næste uge.
Ud over det aktuelle udbrud er der i 2014 cirka 30 tilfælde af listeria, som ikke er relateret til det aktuelle udbrud, og hvor bakteriernes DNA-profiler adskiller sig væsentligt fra udbrudsstammen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker