Asketræet, som i årtusinder har præget dansk natur og kultur, er udrydningstruet. En svamp forhindrer nye generationer i at gro sig store.
Yggdrasil - det store guddommelige asketræ - har i årtusinder spillet en stor rolle for dansk natur og kultur, men nu truer en svamp med at udryde træsorten. Det viser en ny undersøgelse af 27 danske skove, hvor samtlige asketræer enten er angrebet, eller døde af svampen, der får træet til at visne fra toppen.
- Situationen er specielt alvorlig, hvor asketræet er plantet uden indblanding af andre træsorter. Her kan op til 90 pct. af træerne være helt døde. I blandede bevoksninger er procenten af døde træer generelt lavere, men praktisk taget er alle asketræer ramt af sygdommen, siger forstkandidat Jørgen Nimb Lassen fra Landskabsværkstedet, som har udført undersøgelsen.
Han fortæller, at der endnu ikke er nogen modgift mod svampen.
- Det er en meget alvorlig udvikling, som vi ikke kan gøre noget ved. Det er først for nylig, Skov og Landskab har fået bevilget penge til forskning. Og det er kun 800.000 kroner, og det får man ikke megen forskning ud af. Så foreløbig får asken lov at forgå, siger han.
Den aggressive svamp, der har ramt de omkring 20.000 hektar asketræer i de danske skove, hedder Chalara fraxinea, og sygdommen kaldes Askeoptørre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned