Er du 35 år, er der stor sandsynlighed for, at du har gået længere i skole og taget en højere uddannelse end dine forældre.
I de seneste 10 år har landets 35-årige nemlig været betydeligt højere uddannet end de 65-årige.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik over, hvor stor en del af befolkningen, der per 1. januar havde en uddannelse over grundskolen.
I takt med at nye generationer er kommet til, er den del af befolkningen, der er grundlaget for landets arbejdsstyrke, således blevet bedre, fastslår Danmarks Statistik.
Ifølge opgørelsen havde 39 procent af de 35-årige fuldført en videregående uddannelse og 13 procent en lang videregående uddannelse ved årsskiftet.
Af de 65-årige havde blot 23 procent taget en videregående og 5 procent en lang videregående uddannelse.
Forskellen i uddannelse er især stor mellem kvinderne i de to generationer.
44 procent af de 35-årige kvinder havde ved årsskiftet en videregående uddannelse, mens det kun var tilfældet for 22 procent af de 65-årige.
13 procent af de 35-årige kvinder havde taget en lang videregående uddannelse. Det havde kun tre procent af de 65-årige kvinder.
Opgørelsen viser, at hver fjerde person mellem 15 og 69 år i Danmark i dag har en videregående uddannelse.
Hver tredje har afsluttet grundskolen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde