Yngre mand stukket med kniv i kebabforretning på Valby Langgade i København. Han er på operationsbordet på Hvidovre Hospital, oplyser politiet.
Såret af knivstik blev en yngre mand af udenlandsk baggrund fredag eftermiddag kørt til Hvidovre Hospital af vidner, efter at han var blevet stukket med kniv i en kebabforretning på Valby Langgade i København, oplyser politiet.
- Vi ved endnu intet om hans tilstand, eller hvor han er ramt af knivstik, siger den centrale vagtleder, Søren Wiborg.
Politiet blev tilkaldt til en adresse på Lukretiavej i Valby, men betjentene fandt intet, da de nåede frem. Det viste sig, at den sårede mand af vidner var blevet kørt til sygehuset. Politiet har siden fundet frem til, at knivstikkeriet skete i kebabforretningen på Valby Langgade, og at der forud for det har været slagsmål på Valby Langgade Station.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker