Andreas Bo klar til Vild med dans: Her er alle årets par
Andreas Bo er kendt for sine parodier. I "Vild med dans" skal han bare være helt sig selv sammen med makkeren Camilla Dalsgaard. (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
Når TV 2 åbner ballet til 20. sæson af "Vild med dans", er Barbara Moleko og Özlem Cekic blandt de kendisser, som skal forsøge at mestre hæl og tå.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ti nye kendisser er klar til at kridte danseskoene, når 20. sæson af "Vild med dans" får premiere 22. september.
Efter flere forlydender om årets deltagere bekræfter TV 2 nu navnene på alle nydanserne og på de professionelle.
På gulvet går blandt andre skuespilleren Dulfi Al-Jabouri. Han kommer i kyndige hænder hos den forsvarende Vild med dans-vinder Malene Østergaard. Sidste år dansede hun skuespilleren Caspar Phillipson til tops.
Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, der har vundet programmet tre gange ud af de 18. sæsoner, han har været med som danser, skal lære Özlem Cekic alt fra tango til cha-cha-cha.
I årets udgave af "Vild med dans" vender to af de professionelle veteraner efter nogle sæsoners fravær tilbage i programmet.
Annonce
Mads Vad gør comeback og skal danne par med skuespiller Katinka Lærke Petersen. Også Mie Moltke vender tilbage, og det bliver med designer Soeren Le Schmidt, som skal kaste sig ud i standard- og latindansene.
Her er årets ti par i 20. sæson af "Vild med dans":
Sidste år var Mads Vad ikke at finde blandt de professionelle dansere. Nu er han tilbage på gulvet og skal i år svinge skuespiller Katinka Lærke Petersen rundt. (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
* Skuespiller og komiker Andreas Bo Pedersen og danser Camilla Dalsgaard.
* Sanger Barbara Moleko og danser Damian Czarnecki.
* Skuespiller Dulfi Al-Jabouri og danser Malene Østergaard.
* Influencer og skuespiller Fredrik Trudslev og danser Jenna Bagge.
* Influencer og tidligere professionelle fodboldspiller Kasper Fisker og danser Karina Frimodt.
* Skuespiller Katinka Lærke Petersen og danser Mads Vad.
* Bachelorette-deltager Mette Sommer og danser Morten Kjeldgaard.
Den forsvarende Vild med dans-vinder, Malene Østergaard, skal forsøge at gentage succesen i år med sin nye makker, skuespiller Dulfi Al-Jabouri, der er kendt fra prisbelønnede film som "R" og "Underverden". (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
* Skuespiller Sebastian Bull og danser Asta Björk.
Annonce
* Designer Soeren Le Schmidt og danser Mie Moltke.
* Debattør Özlem Cekic og danser Thomas Evers Poulsen.
Det er 20. gang, at "Vild med dans" valser over skærmen. Det vil blive markeret særligt i sjette program.
Selv om det er et jubilæumsprogram, hvor der vil være gensyn med tidligere deltagere og tilbageblik på nogle af de mest mindeværdige øjeblikke, fortsætter konkurrencen for de tilbageværende par i årets sæson.
Ingen ryger dog ud i jubilæumsprogrammet. Men parret, der får flest point på aftenen, sikrer sig immunitet i næste show.
Anne Laxholm, som også har været med siden programmets begyndelse, samt Nikolaj Hübbe, Sonny Fredie-Pedersen og Marianne Eihilt udgør de faste dommere i årets "Vild med dans".
Asta Björk dansede sidste år paraatleten Daniel Wagner til tops. I år skal hun få skuespilleren Sebastian Bull, der er kendt fra Thomas Vinterberg-filmene "Submarino" og "Jagten", øverst på podiet. (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
Den femte stol bliver på skift overtaget af en gæstedommer, herunder dommerveteranen Jens Werner, som har meddelt, at det bliver hans sidste sæson bag dommerbordet.
Værtsduoen, Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen, byder velkommen til årets "Vild med dans", som har premiere 22. september klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
/ritzau/
Sidste års dansedebutant Damian Czarnecki skal i år lære sangeren Barbara Moleko at få flotte fødder på gulvet. (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, der har vundet programmet tre gange ud af de 18. sæsoner, han har været med som danser, skal i år lære debattør og tidligere folktingspolitiker Özlem Cekic alt fra tango til cha-cha-cha. (PR-foto). Foto: Henrik Ohsten/TV 2/PR-foto/Free
Seneste artikler
Lolland-Falster indtager folkemødet på Bornholm
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Slut efter 110 år: - Jeg har altid elsket det sted
Freddy fra Lolland var blandt verdens første FN-soldater: 70 år senere hædres han for indsatsen i Gaza
Står til betinget frakendelse: Så hurtigt gik det
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Stort panttyveri fra ø-butik
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre