Blomsterpigen: Sjovt at hilse på Dronningen

- Det var rigtig sjovt.

14-årige Johanne Grube Bech havde fået æren af at overrække Dronningen den obligatoriske buket blomster, da regentparret i formiddag ankom i chalup til Femø Havn.

Og selvom hun har vidst i et stykke tid, at ville blive en af de første til at hilse på Dronningen, så har hun ikke været synderligt nervøs - før til allersidst.

- Lige da båden kom ind, fik jeg da lidt sommerfugle i maven. Men det gik fint. Jeg sagde velkommen til Femø, og hun sagde tak for blomsterne og smilede, fortæller Johanne Grube Bech om det korte møde med majestæten.

Derefter fortsatte Dronningen rundt på øen - og Johanne fulgte naturligvis nysgerrigt efter og iagttog det hele på lidt længere afstand.

Se billeder fra regentparrets besøg - KLIK HER.

Se billeder fra modtagelsen på havnekajen - KLIK HER.

Se billedserie fra besøget på kroen - KLIK HER

Foto: 14-årige Johanne Grube Bech (nr. to fra højre) kan smile efter veludført arbejde. Hun overrakte blomster til Dronningen og bød hende velkommen til Femø, da regentparret lagde til kaj i havnen. Billedet her er fra Nørreby Anlæg.

BILLEDSERIER: 14-årige Johanne Grube Bech fik en oplevelse for livet, da hun modtog regentparret på Femø Havn.

Offentliggjort Sidst opdateret