Britney Spears genforenet med sin mor efter familiefejde
41-årige Britney Spears blev gift i 2022 med den 12 år yngre skuespiller og model Sam Asghari. (Arkivfoto). Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
For første gang i tre år har Britney Spears fået besøg af sin mor, Lynne Spears.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er nok gået de færrestes næse forbi, at den 41-årige popstjerne Britney Spears har et meget konfliktfyldt forhold til sin familie.
Men nu lader det til, at hun og hendes mor, Lynne Spears, har begravet stridsøksen. For første gang i tre år har hun nemlig fået besøg af sin mor.
Det skriver Britney Spears fredag i et opslag, som hun har delt på det sociale medie Instagram.
- Min søde mor dukkede i går op ved mit dørtrin efter tre år. Der er gået så lang tid. Med familie vil der altid være ting, der skal løses, men tiden læger alle sår, skriver hun.
For første gang i 14 år har hun drukket en kop kaffe med sin mor, skriver hun endvidere, og inviterer sin mor på shoppingtur.
Annonce
Opslaget har efter en halv dag allerede fået over 200.000 likes.
I 2008 kom Britney Spears under værgemål, da hun efter en række sammenbrud blev anset for ikke at kunne tage vare på sig selv.
Hendes far, Jamie Spears, blev udpeget som værge og skulle varetage datterens formue på omkring 60 milliarder dollar.
Men i 2021 - efter 13 år - afgjorde en domstol i Los Angeles, at værgemålet helt skulle ophøre. Sangerinde følte sig frigjort og beskrev dagen for afgørelsen som "den bedste dag nogensinde".
Hendes forhold til moren har også været anstrengt. Britney Spears har brugt de sociale medier til at bebrejde sin mor. Ifølge popikonet har moren vidst, hvad der foregik med værgemålet og ladet som om, at hun ikke vidste noget.
Men nu er mor og datter altså startet på en frisk.
Britney Spears blev gift sidste år med den 12 år yngre skuespiller og model Sam Asghari. Hverken hendes far eller mor var inviteret med til brylluppet.
/ritzau/
Britney Spears og hendes mor, Lynne Spears, har begravet stridsøksen efter tre år. (Arkivfoto). Foto: Zz/Russ Einhorn/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde