Skuespiller Laus Høybye har skrevet og komponereret singlen "Electric Skin", som udkommer på streamingtjenesterne 12. maj. (PR-foto). Foto: Daniel Aleksander Kern/Free
Laus Høybye startede karrieren i rampelyset som barn. Nu udgiver den 44-årige skuespiller for første gang musik i eget navn.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Skuespiller Laus Høybye, som blandt andet spiller Krumme i 90'er hitfilmene "Krummerne" og er en del af satiregruppen "Platt-Form" med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby, debuterer nu som solomusiker.
Det gør han med singlen "Electric Skin" og EP'en med samme navn.
Det oplyser artisten selv i en pressemeddelelse.
- Jeg er vanvittig spændt på at udgive min egen musik. Jeg har haft det her mini-album i maven i en del år, og nu skulle det være, siger Laus Høybye i pressemeddelelsen.
- Jeg elsker alle de genrer, jeg arbejder med, men det er noget helt specielt at udgive min egen musik i mit eget navn. Med denne EP har jeg gjort 100 procent, hvad jeg vil.
Annonce
Ifølge musikeren selv består "Electric Skin" af catchy, elektroniske popsange, der består af fortællinger om livet i byen, møder, venskaber, livsdrømme, og om at noget, der kan blive til kærlighed.
- Jeg er en KÆMPE popdreng. Så det er helt klart en pop-plade, jeg har lavet. Og jeg glæder mig helt vildt til at sende den ud i verden, siger Laus Høybye.
Satiretrioen "Platt-Form" bestående af Jakob Fauerby, Mille Lehfeldt og Laus Høybye til Danish Rainbow Awards 2022 i Cirkusbygningen i København. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I pressemeddelelsen fortæller musikeren, at han har haft musikken som fast følgesvend gennem hele sin karriere, hvor han blandt andet har skrevet sange til "Platt-Form", som er den satiregruppe, han er en del af.
Laus Høybye brød som 11-årig ind på den danske skuespilscene med et brag i rollen som Krumme i Krummerne-filmene.
Siden da har den i dag 44-årige skuespiller været med i en række danske film, tv-serier og forestillinger.
Singlen "Electric Skin" udkommer på streamingtjenesterne 12. maj, og EP'en af samme navn kommer 2. juni.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde