Debattør skal være med i Vild med dans
Debattør og forfatter Özlem Cekic var medlem af SF fra 2007 til 2015. Her var hun blandt andet psykiatriordfører og ligestillingsordfører. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Det tidligere SF-folketingsmedlem Özlem Cekic er en af deltagerne i den kommende sæson af "Vild med dans", som går i gang til efteråret.
Det tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti Özlem Cekic trækker i de farverige kjoler og de høje hæle, når hun skal danse på Vild med dans-scenen i den 20. sæson af underholdningsprogrammet.
Det bekræfter hun over for Ekstra Bladet.
- Det er rigtigt, at jeg stiller op i programmet, og det gør jeg, blandt andet fordi jeg gerne vil have en muslimsk kvinde med ind i den type underholdningsprogram, siger Özlem Cekic til Ekstra Bladet.
Hun tilføjer, at hun bliver den første muslimske kvinde, der skal danse i programmet.
Hun var medlem af Folketinget fra 2007 til 2015, men i dag arbejder hun som debattør og forfatter.
Hun er blandt andet generalsekretær for foreningen "Brobyggerne - Center for Dialogkaffe", som har til formål at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark.
Den 47-årige debattør har rødder i Tyrkiet, hvor hun er født, men som tiårig flyttede hun til Danmark. Hun blev gift i et arrangeret ægteskab som 20-årig, men efter seks år brød hun ud af det.
Derefter blev hun gift med en kurdisk mand, som hun selv har valgt.
Jubilæumssæsonen af "Vild med dans" bliver skudt i gang til efteråret, hvor duoen Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen er værter for programmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde