DR tænder op for sankthans: Sikkerheden er helt i top
Lige nu er der afbrændingsforbud i de fleste kommuner i landet. Kun få kommuner på Sjælland er undladt forbuddet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I de fleste kommuner landet over vil det ikke være muligt at tænde et sankthansbål fredag aften. Men DR håber, at forbuddet ikke kommer til Taarbæk Havn.
På trods af afbrændingsforbud i de fleste dele af landet står DR klar med fællessang og bål til sankthansaften fredag.
Arrangementet kommer til at foregå på Taarbæk Havn i Nordsjælland, hvor der ikke er forbud mod at sætte ild til sankthansbålet.
- Vi har selvfølgelig sikret os, at vi må tænde bål, der hvor vi er. Sikkerheden er helt i top, og vi er glade for at kunne vise et bål til de mange, som er ramt af afbrændingsforbud, skriver DR's programansvarlige chef, Erik Struve Hansen, i en mail til Ritzau.
DR kan ikke vide sig 100 procent sikker på, at der ikke kommer et forbud inden den store begivenhed. Men public service-stationen giver ikke op på arrangementet.
- Bålet er ude i havet på en platform og sidste frist for at ændre, om der var forbud eller ej, var egentlig i går. Men hvis vi skulle blive ramt af et forbud alligevel, så tænder vi selvfølgelig ikke bålet. Men vi håber så, at seerne selv kan forestille sig flammerne, skriver Erik Struve Hansen i mailen til Ritzau.
Værterne Katrine Muff og Johannes Langkilde fra "Fællessang - hver for sig" skal styre aftenens program.
Programmet indebærer både de klassiske årstidsviser og nyere sange, som holder sig inden for temaet.
Årets båltaler er professor og radiovært Svend Brinkmann, som blandt andet er kendt for en lang række bøger. Blandt andet bogen "Stå fast" fra 2014.
Arrangementet bliver sendt i to omgange. Første gang klokken 20.00 på DR1, og bålet vil blive tændt ved Taarbæk Havn klokken 21.25.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker