DR trækker program tilbage
DR beklager i forbindelse med afpubliceringen episoden, som centrerede sig om multinationale selskaber. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En episode af podcasten "Op af kaninhullet" lever ikke op til DR's etiske retningslinjer, lyder det nu fra public service-stationen.
DR har fjernet en episode fra podcastserien "Op af kaninhullet", der vender og undersøger myter og konspirationsteorier.
Udsendelsen lever ikke op til DR's etiske retningslinjer og er nu blevet afpubliceret.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Episoden indeholdt en række påstande om navngivne internationale virksomheder, og episodens intention var at repræsentere teorier fremsagt på diverse internetfora, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Men denne kontekst fremstod ikke tydeligt for lytterne, ligesom der ikke blev fulgt op på de konkrete påstande, skriver DR.
Episoden er slettet på diverse podcastplatforme. Men programteksten kan stadig ses:
- "Store (stygge?) virksomheder, der ejer verdens største brands og med blandt andre Larry Fink i front derfor mere eller mindre styrer hele l*rtet?! Det lyder muligvis skørt, men lyder det også urealistisk? På en måde ikke …", lyder det om det nu afpublicerede program.
DR beklager i forbindelse med afpubliceringen episoden, som centrerede sig om multinationale selskaber.
Tidligere har programmets værter, Christian Fuhlendorff, Christian Frederiksen og Masoud Vahedi, vendt alt fra Atlantis og månelandingen til eksorcisme og Loch Ness-uhyret i podcastserien.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde