Grønlandsk sejr i det første arktiske melodigrandprix
Ti artister fra de arktiske regioner deltog i konkurrencen, hvor et grønlandsk band vandt lørdag.
Det grønlandske band Nuija løb med sejren i det første arktiske melodigrandprix.
Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq. AG.
Musikkonkurrencen, der går under navnet Pan-Arctic Vision, løb af stablen lørdag i byen Vadsø i det nordlige Norge.
Ti artister fra de arktiske regioner deltog i konkurrencen blandt andet fra Alaska i USA, den russiske del af Arktis, det nordlige Finland og Yukon i Canada, skriver Sermitsiaq. AG.
Bandet Nuija har base i Nuuk og repræsenterede Grønland ved dette års musikkonkurrence. For bandet var det større at få lov til at repræsentere Grønland end at vinde det hele.
Det siger bandets forsanger og guitarist, Nick Ørbæk, til det grønlandske medie.
- Vi er meget glade for at vinde, men også for at få lov til at repræsentere vores musik og Grønland. Vi er meget stolte og glade.
På Facebook takker han for den "vilde støtte", der gav bandet sejren.
Nick Ørbæk er meget imponeret over, hvor godt arrangementet gik, især eftersom det er første gang, det er blevet afviklet.
Ifølge ham var der "masser af tilskuere" og "en kæmpe scene".
Sejren betyder, at Grønland ifølge planen skal være vært for konkurrencen næste år.
Det arktiske melodigrandprix er inspireret af Det Europæiske Melodi Grand Prix Eurovision.
Det betyder, at der undervejs bliver meldt ind fra de forskellige lande og regioner, som var en del af konkurrencen, med point til artisterne.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker