(ingen overskrift)
Foto: Joel Ryan
Joel Ryan
Turen til podiet for at modtage store filmpriser er efterhånden velkendt for holdet bag dokumentarfilmen “The Act of Killing”, der er produceret af den tidligere maribonit Signe Byrge Sørensen.
I aftes blev en af de helt store filmpriser tilføjet hædren, da filmen om folkedrab i Indonesien, vandt prisen som bedste dokumentarfilm ved Bafta-prisuddelingen. Bafta-prisen er den engelske pendant til Oscar-statuetten.
Det var filmens instruktør, Joshua Oppenheimer, der modtog prisen.
Han takkede især sin indonesiske med-instruktør, og hele det indonesiske filmhold, der alle er anonyme, i frygt for repressalier fra det indonesiske styre i dag, der har rødder i folkedrabet i 1965-66.
Næste stop er Oscar-uddelingen, som finder sted 2. marts, og her er filmen igen blandt favoritterne i dokumentarfilmsgenren.
Signe Byrge Sørensen og Joshua Oppenheimer arbejder i øjeblikket på en opfølger til succesen, der igen foregår i Indonesien.
Filmen “The Look of Silence” handler om en af de overlevende familier fra folkedrabet, og dennes opgør med dem, der var med til at myrde en søn i familien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde