Jonas Vingegaard er flyvende med både kærligheden og karrieren. Hans vielsesring kan spottes øverst i billedet. (Arkivfoto). Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard og kæresten, Trine Marie Hansen, er blevet mand og kone. Det bekræfter cykelstjernen over for TV 2 Sport.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Da Jonas Vingegaard krydsede målstregen efter 5. etape af det franske cykelløb Critérium du Dauphiné, kyssede han sin højre ringfinger.
Den bærer en vielsesring, efter at han og kæresten, Trine Marie Hansen, er blevet gift.
Det bekræfter cykelstjernen kortfattet over for TV 2 Sport uden at afsløre flere detaljer om brylluppet.
Det var også cykelsporten, som i sin tid bragte parret sammen.
Trine Marie Hansen arbejdede med marketing og kommunikation for Team coloQuick, som Jonas Vingegaard kørte for fra 2016 til 2018.
Annonce
Jonas Vingegaard blev lun på Trine Marie Hansen. Men hun var mere forbeholden grundet aldersforskellen på 11 år. Hun indså dog, at kærligheden ingen alder har og faldt pladask for cykelstjernen.
- Han har jo et hjerte af guld, så det kunne jeg ikke stå for, har Trine Marie Hansen tidligere fortalt til B.T. om den 26-årige cykelstjerne.
Siden er parret blevet forældre til datteren Frida, som kom til verden i efteråret 2020.
Jonas Vingegaard vandt Tour de France sidste år og dedikerede undervejs flere af sine etapesejre til Trine og Frida.
- Jeg vandt den for min familie, min kæreste og min datter, sagde han i Netflix-dokumentaren "Tour de France: Unchained" efter dronningeetapen på Col du Granon ifølge Ekstra Bladet.
Jonas Vingegaards svigermor er kagekendissen og tv-personligheden Rosa Kildahl, der brød frem i fjernsynet i den sjette sæson af "Den store bagedyst" i 2017.
Jonas Vingegaards svigermor er kagekendissen og tv-personligheden Rosa Kildahl, der brød frem i fjernsynet i den sjette sæson af "Den store bagedyst" i 2017. Her ses hun til fejringen af Jonas Vingegaards Tour de France-sejr på Københavns Rådhus sidste sommer. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard er blevet gift med kæresten Trine Marie Hansen. Her ses de sammen med deres datter Frida på scenen i Tivoli i København i forbindelse med fejringen af den danske Tour de France-sejr sidste år. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde