Kæmpe trængsel i købstaden: 25.000 mennesker forventes at komme forbi

Frugtfestival nummer 16 er i fuld gang i Sakskøbing. Foto: Bjarne Arildsen

Arrangør forudser, at 25.000 i weekenden gæster Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er run på Sakskøbing i denne sensommerweekend.

Tusinder af mennesker er på Torvet og de nærliggende gader for at besøge stande med lokale fødevarer og smage på frugt, mad og drikke.

Det er den 16. udgave af Sydhavsøernes Frugtfestival, der er i gang, og de mange boder og det flotte solskinsvejr trækker masser af mennesker til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Anne Marie Grum Stigaard fra Nordea havde 80.000 kroner med til Bjarne Petersen. Foto: Bjarne Arildsen

- Jeg vil tro, at det går som de foregående to år, hvor vi havde 25.000 gæster, forudser Bjarne Petersen, der er næstformand i Sydhavsøernes Frugtfestival, kort efter åbningen.

Også NordeaFonden sætter stor pris på festivalen, som åbnede klokken 10 med tamburmusik og humoristiske ord fra provst og byrådsmedlem Johs. Kristensen (C).

Fonden overrakte ved den lejlighed et bidrag på 80.000 kroner til festivalen.

Sydhavsøernes Frugtfestival fortsætter resten af lørdagen samt søndag indtil klokken 16.30.