Koncertåret 2022 tæt på niveauet før corona
Thomas Helmig giver koncert i Royal Arena i København lørdag 25. marts 2023. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
I 2020 og 2021 var mange koncerter aflyst, men i 2022 var mange af koncertgæsterne tilbage på spillestederne.
Efter to år, som var præget af nedlukninger og forsamlingsforbud, var koncertgæsterne tilbage foran scenen i 2022.
Det samlede antal koncertgæster i Danmark i 2022 var 7,4 millioner, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er tæt på niveauet før covid-19, som lå på 8,2 millioner i 2019.
Statistikken omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden.
- Vi har ellers været igennem et tumultarisk 2022 med massiv økonomisk usikkerhed og skyhøj inflation, men det har tilsyneladende ikke fået danskerne til at droppe koncerterne i hobetal, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
Esben Marcher, direktør i Dansk Live, siger, at produktionsomkostningerne for arrangørerne er blevet markant højere.
- Det påvirker billetpriserne og kan på den lange bane gøre, at det, vi ser nu, ikke nødvendigvis er noget, vi kommer til at opleve længe, da der måske er et kritisk punkt på købelysten.
Det er ikke alle spillesteder, der har oplevet den samme fremgang efter corona.
- Der er sket et vaneskift, og måske er forventningerne til koncerter blevet nogle andre, efter vi kom tilbage fra corona. Nu søger publikum mod de store koncerter med konfetti, balloner og storskærme. Det lokale spillested, hvor man er tæt på musikken, er ikke så attraktivt lige nu, siger Esben Marcher.
Mens antallet af koncertgæster er helt tilbage på niveauet før corona på spillestederne, ses der en mindre stigning i det samlede antal publikum til musikfestivaler.
I 2022 var der 1,3 millioner gæster til landets musikfestivaler, hvilket var lidt højere end i 2019, hvor der var 1,2 millioner gæster.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker