Kwamie Liv stopper som X Factor-dommer
De tre dommere Simon Kvamm, Kwamie Liv og Thomas Blachman under årets X Factor-finale i Arena Randers. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter to sæsoner som dommer i X factor trækker sanger Kwamie Liv stikket, skriver hun på Instagram.
Når den kommende sæson af "X Factor" rammer skærmene næste år, bliver det uden sanger Kwamie Liv ved dommerbordet.
Sangeren stopper nemlig som dommer i underholdningsprogrammet, der sendes på TV 2.
Det skriver hun på det sociale medie Instagram.
- Jeg står et sted som kunstner, hvor jeg mærker et kald til at bevæge mig dybere ind i min kreativitet og egne projekter, åbent og med fuldt fokus, og det har jeg valgt at lytte til, skriver hun blandt andet om sin beslutning.
Kwamie Liv har været en del af X Factor-dommerpanelet gennem to sæsoner, og det er en tid, hun vil se tilbage på med taknemmelighed, skriver hun.
- At få lov til at opleve mennesker mødes på tværs af skæbner gennem musikken og sætte så meget på spil for åben skærm i medgang og modgang har været en helt unik og opslugende oplevelse, lyder det fra sangeren.
Ifølge Ekstra Bladet har hun gennem TV 2 oplyst, at hun ikke ønsker at uddybe sin beslutning yderligere.
Det vides endnu ikke, hvem der kommer til at erstatte Kwamie Liv som dommer i sangkonkurrencen.
Med hendes farvel byder næste sæson af "X Factor" på flere nye ansigter.
Programmet får nemlig også en ny vært, da showets frontfigur gennem mange år, Sofie Linde, også har sagt farvel og tak.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned