Phillip Faber på sangmission: Kendte musikere rykker ud – to kommer til Sydhavsøerne
Komponisten Phillip Faber er sammen med kulturminister Jakob Engel-Schmidt gået sammen om at skabe et morgensangskorps. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest
Phillip Faber og kulturministeren har en mission om at få morgensangen tilbage i de danske skoler. De har allieret sig med et korps af kendte musikere, og to af dem kommer til Sydhavsøerne.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og komponisten Phillip Faber har en mission.
Nu skal morgensangen tilbage i de danske skoler. Og til det har de allieret sig med et såkaldt morgensangskorps, der består af 18 kendte musikere.
- Det har fra starten af været høj politisk cigarføring at sætte sig for, at en fjerdedel af landets grundskoler i løbet af et halvt år skal synge morgensang. Heldigvis bakker en perlerække af Danmarks største musikstjerner op om missionen om at skabe gejst og musikglæde blandt vores børn, fortæller Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.
Konkurrencen
Der indgår også et konkurrenceelement i missionen. Kulturministeriet oplyser, at musikerne kæmper om at få så mange skoler som muligt med.
I par skal de kendte musikere dække hver deres del af landet.
Og når vinderlandsdelen er fundet, trækkes der lod blandt områdets grundskoler, og vinderskolen får så en koncert med et eller flere af korpsets medlemmer.
Phillip Faber ser også frem til at skyde missionen i gang.
- Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige musikere har kunnet se sig selv i morgensangmissionen, og at vi har kunnet sætte så stærkt et hold. Nu kan vi for alvor sætte skub i den del af projektet, der handler om at give skolerne motivation og et igangsættende skub nu og her – sammen med de bedste folk, jeg kunne forestille mig, siger han i pressemeddelelsen.
Musikerne på Lolland-Falster
Men hvem skal vække sanglysten på Sydhavsøerne? Det bliver ingen ringere end musikeren Sigurd Barrett, som mange nok forbinder med børneprogrammet Sigurds Bjørnetime.
Værten, musikeren og forfatteren bliver flankeret af Katinka. Hun var tidligere en del af Katinka Band, der blandt andet vandt DR's KarriereKanonen.
I 2024 gik bandet i opløsning. Nu er hun i gang med en solokarriere. De to musikere dækker Sjælland og Lolland-Falster.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker