Popstjernen Lizzo sagsøges for at skabe et dårligt arbejdsmiljø
Lizzo slog igennem i 2019 med hitsangen "Truth Hurts". (Arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tre dansere sagsøger den amerikanske sangerinde Lizzo for blandt andet diskrimination og udskamning.
Den amerikanske popstjerne Lizzo er blevet sagsøgt af tre af sine tidligere dansere for at skabe et dårligt arbejdsmiljø.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, som har haft adgang til sagens retspapirer.
Danserne Arianna Davis, Crystal Williams og Noelle Rodriguez beskylder Lizzo for at udskamme og diskriminere på grund af køn, race, vægt og religion.
De arbejder ikke længere med sangerinden, der har det borgerlige navn Melissa Viviane Jefferson.
Ifølge AFP fremgår det af retspapirerne, at Lizzos tidligere dansere angiveligt blev tvunget til at røre ved nøgne dansere på en stripklub i Amsterdam.
Lizzo har onsdag aften ikke kommenteret anklagerne.
Også Lizzo's dansekaptajn, Shirley Quigley, bliver nævnt i retspapirerne. Hun bliver blandt andet beskyldt for at komme med seksuelle kommentarer.
Det lyder desuden fra de tre dansere, at hvide managere i Lizzos produktionsselskab, Big Grrrl Big Touring, har beskyldt sorte medlemmer af Lizzos dansetrup for at være dovne, uprofessionelle og have dårlig attitude.
Popstjernen slog for alvor igennem i 2019 med hitsangen "Truth Hurts". Siden har hun udgivet andre populære numre som "About Damn Time" og "Good As Hell".
Lizzo har også sunget på danske scener en del gange de seneste år.
I februar optrådte hun i Royal Arena. Derudover gæstede hun Roskilde Festival i både 2023 og 2019.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker