Royalt besøg på Østfalster

Dronningen kommer til Corselitze tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Østfalster får tirsdag royalt besøg, når Dronning Margrethe II besøger Corselitze. Det sker i anledning af det årlige regnskabsmøde i Det Classenske Fideicommis, hvor Dronningen er protektor.

Der er således tale om en mangeårig tradition, som Dronningen på denne måde er med til at vedligeholde.

Klokken 11.30 holder fideicommisets bestyrelse et kort møde, hvor forskellige dokumenter skal underskrives.

Klokken 12.45 ankommer Dronning Margrethe til Corselitze, som er hovedsæde for Det Classenske Fideicommis.

Klokken 13 er der velkomst efterfulgt af frokost. Nå denne er overstået er der møde under forsæde af Dronningen.

Dronningen forlader Corselitze igen ved 17-tiden.