Royalt besøg skal udbygge forbindelser
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Når kronprinsparret mandag indleder deres besøg i Mecklenburg-Vorpommern, er det både for at skabe nye kontakter og udbygge eksisterende forbindelser.
Når kronprinsparret mandag indleder et to dages officielt besøg i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, så vil det også være med til at sætte fokus på Lolland-Falster og den øvrige del af regionen.
Baggrunden for besøget er nemlig naboskabsprogrammet "re:connect", der blev lanceret i 2008 for at genskabe og udbygge forbindelserne mellem de nye tyske delstater, det tidligere DDR, og Danmark.
- Projektet "re:connect" har til formål at bringe forskellige parter sammen, så der kan opstå kontakter, der kan bygges videre på. I den forbindelse betyder det meget med et royalt besøg, der også dækker et bredt program, siger Christian Vogel fra den danske ambassade i Berlin.
Kronprinsparret skal mandag blandt andet besøge St, Nikolai Kirken og Ozeaneum i Stralsund, slottet i Schwerin samt åbne en udstilling med Flora Danica på det statslige museum i Schwerin.
Tirsdag skal parret sammen til Rostock, hvor kronprinsesse Mary skal besøge en afdeling for kræftramte børn på hospitalet i Rostock, mens kronprins Frederik besøger en institution for havforskning i Warnemünde. Sammen skal kronprinsparret også vises rundt på slottet i Güstrow, inden det officielle besøg slutter tirsdag aften.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker