TV 2 finder afløser for værtsveteran
Søren Reedtz har tilbragt hver eneste sommer siden 2004 i Frankrig for at dække Tour de France for henholdsvis TV 2 og DR.
(PR-foto). Foto: TV 2 Danmark/PR-foto/Free
Reporter Søren Reedtz erstatter Thomas Kristensen, som efter 18 år som Tour de France-vært nu er 100 procent dedikeret fodboldkommentator på TV 2.
Efter at have været reporter for TV 2 cykler journalist Søren Reedtz nu forrest i feltet i kanalens dækning af årets Tour de France.
Søren Reedtz bliver ny vært i TV 2's Tourstudie, som rejser med rundt fra startskuddet i Bilbao til afslutningen i Paris.
Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.
Søren Reedtz afløser Thomas Kristensen, som efter 18 år som Tour-vært nu er 100 procent dedikeret fodboldkommentator på TV 2.
- Tour de France er en af årets største begivenheder for mig, jubler Søren Reedtz i pressemeddelelsen.
- Interessen og fascinationen af løbet deler jeg med mange andre danskere, og derfor er det et privilegium at følge Tour-karavanen så tæt år efter år og give danskerne de bedste historier og dramaer fra verdens største cykelløb, lyder det fra ham.
Søren Reedtz har masser af erfaring som vært. For inden han kom til TV 2, var hans ansat hos DR, hvor han blandt andet stod i front for "AftenTour". Faktisk har han været i Frankrig hver sommer siden 2004 for at dække Tour de France.
Søren Reedtz' job bliver overtaget af Kasper Højstrup, som i stedet vil være manden i marken, der jagter ryttere i start- og målområdet til interview.
Dennis Ritter og Rolf Sørensen kommenterer Tour de France sammen for 17. år i træk og får igen i år selskab af skiftevis Christian Moberg og Emil Vinjebo. Den af eksperterne, som ikke sidder i kommentatorboksen den pågældende dag, gør Søren Reedtz selskab i studiet, oplyser TV 2.
Årets Tour de France begynder 1. juli og slutter 23. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker