"DIGEMONUMENTET" (2020). Jernkonstruktion ved havnen i Kramnitze fremstillet af BM Steel Construction efter tegninger af ETN-arkitekt Rikke Cora Larsen. Monumentet fejrer det lollandske havdige og markerer vandstanden ved stormfloden 1872. Opsat af Lolland Kommune. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Digemonumentet i Kramnitze - et turistudviklingsprojekt.
Peter FoersomPeterFoersom
OffentliggjortSidst opdateret
Det begyndte med, at Lolland Kommune ville gøre noget for turismen på Sydlolland ved at skabe en seværdighed.
Pumpestationen i Kramnitze, som afvander Rødbv Fjord, er Nordeuropas største pumpestation, og i 2018 var det 100-året for ansættelsen af H.M. Markersen i 1918 som digeingeniør og ansvarlig afvandingen.
Dét var en god anledning, og ETN Arkitekter foreslog, at Markersen skulle mindes med et tårn i røde mursten ligesom pumpestationen.
Men den gik ikke, for Kystdirektoratet sagde nej. Man måtte ikke bygge et murstensmindesmærke inden for strandbeskyttelseslinjen.
Så måtte arkitekterne tænke om igen, og i 2020 var de klar med en ny ide: En rampe i rustent pladejern til minde om det 63 kilometer lange lollandske havdige, der blev opført efter stormfloden i 1872.
Annonce
Rampen hedder Digemonumentet og er anbragt mellem to bænke på en lille plads tæt ved havnen i Kramnitze – og den er godkendt af Kystdirektoratet.
JERNSKULPTUR (Opsat i 1990'erne). Ved indkørslen til Skolegade i Rødbyhavn). Lavet af Jens Clausen (f. 1951), som fraflyttede egnen i år 2000 og i dag driver Galleri Valdemar i Sæby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
"MOR OG BARN" (Opsat 2015). Af Erik Poulsen (1928-1999) Bronzeskulptur på granitsokkel ved indkørslen til Rødbyhavn Kirke. Skulpturen afløser en skulptur af Erik Poulsen fra 1974, af en kvinde med et barn på skuldrene, som forsvandt i 2008 ved et uopklaret tyveri. Kunstnerens enke havde bevaret en gipsmodel af den nuværende skulptur. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
"MOR OG BARN" (Opsat 2015). Af Erik Poulsen (1928-1999) Bronzeskulptur på granitsokkel ved indkørslen til Rødbyhavn Kirke. Skulpturen afløser en skulptur af Erik Poulsen fra 1974, af en kvinde med et barn på skuldrene, som forsvandt i 2008 ved et uopklaret tyveri. Kunstnerens enke havde bevaret en gipsmodel af den nuværende skulptur. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
ÆBLESKULPTUR (2007) Æbler i bronze på granitsokler ved ældrebebyggelsen Æbleparken i Rødbyhavn. Lavet af Gitte og Michael Røntved, Øster Jølby på Mors. Skænket af Fonden til bevarelse af bygninger og miljø i Rødby. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
"SPORTSSKULPTUR" (1990erne). Jernskulptur ved indkørslen til Lalandia. Af Arne Rasmussen (1935-?). Arne Rasmussen, som boede i Søllested, har lavet flere udsmykninger til Lalandia. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen