4,8 mia. kr. på vej til danske landmænd
Landbrugsstyrelsen indfrier målsætningen om at udbetale grundbetaling og grøn støtte til 90 procent af landmændene inden 15. december, når pengene mandag 4. december går ind på kontoen. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
I dag ruller der i alt 4,8 milliarder kroner ind på bankkontoen hos danske landmænd i grundbetaling og grøn støtte. Dermed når Landbrugsstyrelsen udbetalingsmålet på 90 procent.
Danske landmænd kan glæde sig over, at der går penge ind på kontoen i dag, mandag 4. december. I alt 38.590 har søgt om grundbetaling og grøn støtte, og mandag får 90 procent deres penge.
Dermed er Landbrugsstyrelsen lige som tidligere år foran i forhold til målet om at udbetale til 90 procent af ansøgerne pr. 15. december.
Det gode resultat skal især ses i lyset af, at styrelsen har skullet flytte dele af it-driften til Statens It.
- Jeg er meget tilfreds med det flotte resultat, og at vi når vores udbetalingsmål før tid. Det er især glædeligt, at vi har kunnet levere, samtidig med at vi er i gang med at flytte opgaver til Statens It. Det har været højt prioriteret, at flytningen ikke skulle påvirke grundbetalingen. Vi ved, hvor vigtig landbrugsstøtten er for vores kunder, siger direktør i Landbrugsstyrelsen, Jette Petersen.
Det næste vigtige mål er den 31. januar, hvor mindst 97 procent af ansøgerne skal have udbetalt deres støtte.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned