Årets agrarøkonompriser uddelt
Her ses fra venstre prisvinder Brian Grenaa Christensen, Torben A. Petersen, Nordea, prisvinder Kim Martinssen, formand i Landbrug &Fødevarer, Martin Merrild, prisvinder Jannie Veedfald, Frederik Lüttichau, formand for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab samt prisvinder Mette Karlsen. Foto: Jens Henrik Nybo
Jens Henrik Nybo
Årets Agrarøkonompriser er blevet uddelt, og førsteprisen gik til projektet “Landmand af hjertet”.
I forbindelse med Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Efterårskonference, som blev afholdt på KU Science i København, blev årets Agrarøkonompris uddelt for sjette år i træk. Prisen er på 20.000 kr. og blev givet til fire vindere.
Førsteprisen gik til Jannie Veedfald fra Bygholm Landbrugsskole, som modtog prisen på 10.000 kr. for sin opgave med titlen ”Landmand af hjertet”, hvor hun havde sat sig for at besvare spørgsmålet om udfordringer og muligheder for fremtidens landmænd frem til 2025.
Brian Grenaa Christensen og Kim Martinssen, begge fra Agroskolen Hammerum, modtog en delt andenplads for deres opgave om samarbejdet mellem en kvægbedrift og en plantebedrift, og hvad der skal til for at komme i gang. Prisen på 5.000 kr. delte de.
Endelig på tredjepladsen kom Mette Karlsen fra Nordjyllands Landboforening, som modtog prisen på 5.000 kr. for sin opgave, der beskrev et koncept for etablering og udvikling af en gårdbutik.
Priserne blev overrakt af formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild samt områdedirektør i Nordea, Torben A. Petersen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde