Årets unge landmand kåret
23-årige Peter Prior Larsen, som har sin egen maskinstation "Brunbjerg Agro", modtager her prisen som Årets Unge Landmand, som han fik overrakt af Christina Mathiesen fra Nordsjællands LandboUngdom. Foto: Denny Michael Jakobsen
Denny Michael Jakobsen
23-årige Peter Prior Larsen fra Gilleleje kåret til årets unge landmand.
Prisen for Årets Unge Landmand 2019 gik i år til Peter Prior Larsen, som modtog prisen på årets generalforsamling i Nordsjællands Landboforening på Skævinge Kro.
Christina Mathiesen fra Nordsjællands LandboUngdom overrakte prisen til Peter Prior Larsen efter indstilling fra Nordsjællands Landbofroening på vegne af Nordsjællands Landbrugsskole Fond.
Peter Prior Larsen er 23 år, uddannet landmand og har efterfølgende videreuddannet sig som produktionsleder. Interessen for landbrug har han med hjemme fra Brunbjerggård i Gilleleje, hvor han er opvokset.
Drømmen om at blive selvstændig gik i opfyldelse for Peter, da han i 2017 efter en tur til Australien etablerede sig med sin egen maskinstation "Brunbjerg Agro", hvor han bl.a. presser hø og halm.
Fra start ejede Peter kun én maskine, en minibigballepresser, traktoren lejede han hos sin far. Siden hen, som kunderne er kommet til, er der kommet flere maskiner til, bl.a. en mindre traktor, sneplove, en "wrapper" og nu også en lastbil, som skal bruges til bl.a. transport af halm og korn. Den næste drøm er at blive gårdejer.
Fritiden bruger Peter bl.a. i traktortræk Nordsjælland, dels som bestyrelsesmedlem, dels som praktisk udøvende trækker.
- Peter har også haft tid til at sidde i bestyrelsen for Nordsjællands Landboungdom. Peter er udadtil altid en glad og imødekommende person, hvilket tydeligt afspejler sig i hans arbejde. Peter giver altid en hjælpende hånd med, om det så er ved at slå parkeringsarealerne til Græsted veterantræf, eller ved være guldsponsor til Bakkefesten i Gilleleje, sagde Christina Mathiesen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned