Godsejer Joachim Castenschiold fra Borreby Gods ved Skælskør har fået støtte fra Realdania til at omdanne denne gamle lade fra 1593 til teatersal. Foto: Bjørn Pierri-EnevoldsenBjørn Pierri-Enevoldsen
Der er et paradigmeskifte i gang på de danske herregårde. Hvor godsejerne tidligere først og fremmest drev landbrug, bliver der nu prøvet nye forretningsideer af, der skal fremtidssikre herregårdene. En ny publikation fortæller om de nye tider.
Denny Michael JakobsenDennyMichael Jakobsen
OffentliggjortSidst opdateret
Fra lade til filmproduktion. Fra ridehus til teater. Og fra køkkenhave til skolehave. Sådan lyder blot tre eksempler på, hvad der kan ske, når herregårdene genopfinder deres historiske bygninger til nyt liv og nye aktiviteter.
I deres storhedstid var herregårdene en stærk drivkraft for lokalområdet og en vigtig arbejdsplads, og de gik forrest i den teknologiske, kulturelle og bygningsmæssige udvikling på landet.
I dag står de stadig som enestående kulturmiljøer, men særligt driftsbygningerne er udfordrede på flere fronter. De er dyre at holde ved lige og kan ikke bruges i moderne landbrugsdrift. Og bliver bygningerne ikke brugt, bliver de heller ikke bevaret.
Det er bl.a. den udfordring, som foreningen Realdania har været med til at sætte fokus på med kampagnen Fremtidens Herregård. Kampagnen har siden 2008 bidraget til, at en lang række herregårdsprojekter er blevet til virkelighed, som har det til fælles, at de skaber nyt liv i de historiske bygninger og kulturmiljøer.
Erfaringerne fra kampagnen kan man læse mere om i den nye publikation, som nu er på gaden. Den viser forskellige veje til at udfolde det potentiale, der ligger i de gamle bygninger, og hvordan herregårdene kan være med til at løfte det lokalområde, de er en del af.
Annonce
Herregårdens stemningsfyldte bygninger og de storslåede kulturlandskaber er vigtige ressourcer, når godsejeren udvikler nye forretningsområder. Både fordi bygningerne har vist sig fleksible til indretning af nye funktioner, og fordi de historiske rammer udgør en stærk fortællemæssig ramme for nye produkter. En positiv sideeffekt ved det nye fokus på herregårdene er en styrkelse af den lokale identitet og stolthed, ligesom de besøgende og gæster, der trækkes til, er med til at øge også det nationale kendskab til herregården.
- Det er glædeligt at se, hvordan herregårdsprojekterne er lykkedes med at genopfinde sig selv og række ud i samfundet. Alle projekter i kampagnen har etableret nye lokale relationer - både gennem nære samarbejder med lokalområdets beboere og foreningsliv og gennem frugtbare samarbejder med andre virksomheder og institutioner. Det gavner både den lokale stolthed og sammenhængskraft, skaber nye lokale arbejdspladser og styrker turismen, siger projektchef Christian Andersen, Realdania.
Hen over året byder en række af ejerne indenfor til nye oplevelser på herregården. Du kan følge med på www.fremtidensherregård.dk
Realdania har med kampagnen, der blev igangsat i 2008, inviteret herregårdsejere fra hele Danmark til at byde ind med konkrete projektideer. Ud af i alt 139 ansøgninger har 24 projekter fået støtte til at realisere deres idé. Derudover har der væres afholdt en lang række åbent hus-arrangementer, hvor herregårdene har budt lokalområdet og turister indenfor til moderne herregårdsarrangementer.
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik