Generationsskifte
hos Kjeld Morel
Med virkning fra og med 1. januar 2020 gennemføres en virksomhedsoverdragelse til fra Kjeld Morel (til venstre) til sønnen Kent Morel. Virksomheden har siden sin grundlæggelse haft adresse på Løjtoftevej i Nakskov, og dette vil også være tilfældet fremover. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Rådgivervirksomheden Statsautoriseret Grundforbedringskonsulent Kjeld Morel i Nakskov gennemfører pr. 1. januar 2020 et generationsskifte.
Det er nu tid til et generationsskifte i virksomheden Kjeld Morel i Nakskov, der tilbage i 1978 blev stiftet af netop Kjeld Morel.
Igennem alle 41 år har virksomhedens rådgivning især været koncentreret omkring projektering af og tilsyn med drænprojekter, vandløbsprojekter, vandløbsregulativer, samt mange andre beslægtede praktiske og juridisk betonede opgaver.
- Vi har i alle årene - vedvarende - udbygget vores kompetencer og ikke mindst erfaring på området. Det har været - og er - særdeles vigtigt for os og vores kunder, at denne udvikling fortsat sikres. Det har i forbindelse med generationsskifteplanen haft afgørende betydning, at der også fremover kan rådgives værdiskabende for kunderne, lyder det fra Kjeld Morel.
Han vil derfor fremadrettet have sit daglige arbejdsmæssige virke i virksomheden. Kjeld Morel stiller derved sin og virksomhedens viden og erfaring til rådighed for kunder og samarbejdspartnere, lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.
Med virkning fra og med 1. januar 2020 gennemføres en virksomhedsoverdragelse til Kjeld Morels søn Kent Morel.
Kent Morel indtræder således som virksomhedens eneejer og daglige leder.
- Jeg har fået det praktiske grundforbedringsarbejde ind fra barnsben og har tidligere været ansat i virksomheden. Herudover har mit erhvervsmæssige virke især været i danske og internationale projektorienterede entreprenørvirksomheder, fortæller Kent Morel.
Han har mere end 30 års praktisk ledelseserfaring i bagagen - blandt andet som top- og ejerleder og har desuden en fortid som leder i forsvaret og en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør.
- De stadig stigende nedbørsmængder og foranderlige samfundsmæssige krav i denne forbindelse stiller landbruget, myndighederne og andre lodsejere overfor tiltagende og vidt forgrenede udfordringer. Den målbare effekt af god rådgivning har aldrig været vigtigere, lyder det fra Kent Morel.
Virksomheden har siden sin grundlæggelse haft adresse på Løjtoftevej i Nakskov, og dette vil også være tilfældet fremover.
- Ligeledes fortsætter virksomheden i samme navn og ikke mindst samme ånd, lyder det fra både Kjeld og Kent Morel.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker